Skøde- og pantebøger
Skøder og pantebreve blev tidligere indført i særlige bøger: Skøde- og pantebøger.
I begyndelsen af 1800-tallet, da et fast matrikelnummersystem var ved at være indført, indførtes også realregistre, hvor hver ejendom fik et blad i registeret, der oplyste ejendommens størrelse, adkomsterne til den og servitutterne, som hvilede på den.
Birkerød lokalhistoriske arkiv har på mikrofilm skøde- og pantebøgerne fra 1773-1793 og realregistre fra o. 1800 –1863. De er delvis transskriberede og maskinskrevne.