| Indhold: Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum |
| Skrevet af: Admin til Søndag den 13. Nov 2005 - kl. 20:24 |
Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum er en selvejende institution, som indsamler og opbevarer historiske minder om området der omfattes af Birkerød Kommune med Birkerød og Bistrup sogne samt områder, som tidligere har været en del af disse sogne.
BLAM har til formål at:
- indsamle, journalisere, registrere og opbevare arkivalier og museumsgenstande, som er med til at belyse Birkerød-egnens historie
- at skabe interesse for Birkerød-egnens historie og topografi gennem undervisning, foredrag, arrangementer, udstillinger, publikationer, m.m.
- at gøre det indsamlede materiale tilgængeligt for alle interesserede i henhold til gældende love og regler.
BLAM er en selvejende institution, hvis samling af arkivalier og museumsgenstande er offentligt eje, som ikke kan privatiseres.
BLAM drives af Birkerød Lokalhistoriske Forening.
BLAM drives udelukkende ved hjælp af frivillig arbejdskraft, mens lokalerne stilles til rådighed af Birkerød Kommune.
I Arkivet finder du oplysninger om: Birkerød egnen Birkerøds ejendomshistorie Det politiske liv i Birkerød Birkerøds kunstnere Folketællinger, kirkebøger, skifteprotokoller, m.m. fra Birkerød sogn Fotos og malerier fra det gamle Birkerød Erhvervslivet i Birkerød Institutioner i Birkerød og meget andet med forbindelse til Birkerød-egnen.
Museet har samlet mange eksempler på produkter, redskaber, inventar, husgeråd, legetøj, brugesgenstande, værktøj, hjælpemidler og mange andre ting, som har været brugt på Birkerød-egnen. Alle delene er registreret og forsvarligt opbevaret.
I lokalerne i Cathrinelyst er der skiftende emneudstillinger med arkivalier og museumsgenstande. På grund af pladsmangel kan vi desværre ikke udstille hele samlingen på en gang, men tingene kan fremskaffes efter forudbestilling.
Her finder du flere oplysninger om BLAM: Kontakt arkivet Arkivets vedtægter Arkivets samling
|
 |
Export Pdf | Refer a Friend | Print Version Comments Disabled
|
| |
|