| Erindringer fra Høsterkøb |
| Skrevet af: Admin til Fredag den 17. Feb 2006 - kl. 13:37 |
Tidligere vejformand for Birkerød Kommune, Niels Peter Johansen, fortalte i 1983 sine erindringer til Birkerød Lokal-historiske Arkiv. Det er blevet til en spændende historie om hans barndom og ungdom i Høsterkøb i første tredjedel af 1900-tallet
I pleje i Høsterkøb
Jeg blev født den 20. december 1903. I 1913 skete der det triste, at min moder døde. Jeg var blevet 9 år og kunne ikke gå alene hjemme hele dagen. I oktober 1913 rejste jeg så til tante og onkel i Høsterkøb.
Det første der skete der var, at jeg skulle meldes i skole. Jeg kom fra 3. klasse på Øresundsvejens skole, og i Høsterkøb var der kun 3 klasser, så der blev lidt diskussion om, hvad klasse jeg skulle gå i. 1. klasse duede jo ikke, så jeg kom i 2. klasse. Men om foråret var der eksamen, og så kom jeg op i 3. klasse som 10-årig. Der sad jeg til 1917, hvor jeg blev konfirmeret i Birkerød Kirke.
N.P. Johansen med sine plejeforældre Thorvald og Marie Frederiksen foran deres ejendom på Høsterkøbvej 15 (ca. 1915).
Med frugt på grønttorvet
Oplevelserne på landet var vidt forskellige fra Københavnerlivets. Tante og onkel ejede et lille landbrug på 7 tdr. land. Jorden drev de mest på havebrug – jordbær, ribs, stikkelsbær, kirsebær, hindbær og brombær. Al frugten blev kørt til Grønttorvet i København med hest og vogn; og det var ret strengt for hest og kusk at køre 6 dage om ugen.
Turen startede gerne kl. 1 om natten for at få en plads på torvet. Hesten blev spændt fra og trukket af en ”spritter” til Peter Hvidtfeldtsgade, hvor der var gæstgiveri med stalde. Hakkelse og kerne havde vi med hjemmefra i en foderpose. Kl. 9 var torvetiden forbi, så kom ”spritteren” igen med hesten og fik sine penge, et par kroner.
Høsterkøb var kirsebærrenes by og meget smuk i blomstringstiden; men efterhånden som tiden gik, og vintrene var hårde, frøs de lidt efter lidt væk, og i dag er der meget få tilbage.
Købmand Elholms forretning på Høsterkøbvej 26 (beg. 1900-tallet).
Der var en halv snes ejendomme i Høsterkøb, som levede af frugten, og de fleste af dem, som selv kørte til torvet i København havde gerne noget med fra naboen, hvis han ikke havde køretøj.
De andre huse havde frugthaver, som gav ekstra indtægt for at klare dagen og vejen.
I sommerferien og især i jordbærsæsonen var jeg med på torvet for at passe på, at folk ikke stjal fra vognen. Det var ret store læs, mange gange over 100 pund.
Jeg husker så tydeligt, at var det en god dag, og priserne steg, så skulle der holdes på vejen hjem. Der var jo mange kroer, Lille Vibenshus, Treflasker, Lundehuskroen, Kongens Lyngby, Rudersdal Kro. Og undervejs var der mange diskussioner om, hvad man skulle betale dem derhjemme, der ikke selv kørte. Der var aftalt en fast pris pr. pund, og snuppede man så det, den var steget, kunne det give mange genstande på vejen hjem. Jeg har aldrig fået så mange soda-vand siden, for vi børn, der var med, fik en for hver omgang øl eller små sorte, dvs. snaps i kaffe.
Første verdenskrig
Livet på landet dengang lærte alle at bestille noget. Første Verdenskrig begyndte jo i 1914, og de fleste landbrug fik indkvartering af en eller flere soldater. Vi fik en fra Nordsjælland, som hed Andersen, og jeg måtte sove i stuen, da soldaten fik mit værelse. Han var meget hjælpsom med alting. Om formiddagen var de altid på øvelse, men om efter-middagen hjalp de til med alt i have og mark. Staten betalte for opholdet, og hver uge fik soldaterne udleveret brød og margarine plus pølse af forskellig art. Det gavnede jo meget, da der var rationering af alle varer. På landet klarede folk sig bedst. For det første slagtede man et par grise hver vinter. Desuden havde alle høns, og kartofler manglede heller ikke. På loftet hang altid en 3-4 store skinker til at koge og skære af til pålæg. I kælderen havde man sulekar, og ved siden af saltede man altid sild ned hvert efterår, en 3-4 kasser. Dem blev der taget af hver dag til frokost, kogt sild eller spegesild. Jeg husker, at det, man fik mest af, var vandgrød; det skete tit både morgen, middag og aften.
At arbejde
Arbejde var der nok af. Først i skole om formiddagen, så hjem at skifte tøj. Om vinteren hentede jeg tørt granbrænde til komfuret, hjalp til, hvis vi skulle tærske, skar hakkelse til hesten, savede brænde og hakkede kvas i store stakke. Vi havde også en stor grusgrav, hvorfra vi kørte grus ud til vejene. Når så foråret satte ind, begyndte alt forårsarbejdet, grave, pløje, harve og så. Jeg blev helt ferm til at pløje med én hest; det var sværere end med to heste.
Den gamle skole i Høsterkøb, "Ludvigsborg".
Familie
I 1915 fik tante og onkel en lille pige, som blev døbt Else - en sød lille unge, som jeg tit var barnepige for om aftenen, hvis de gamle skulle ud at spille kort. Vi kom sammen med en 3-4 familier i byen. Min mormor, som var født svensker, og min morfar, som var født spanioler, havde truffet hinanden i Nordsjælland. Min mor og hendes søster, som jeg nu var hos, havde et par kusiner, som boede i Høsterkøb. Ellers var Høsterkøb to store familier, som var giftet ind i hinan-den, men sjældent kunne enes.
Fritid
Om vinteren fik jeg lov til at gå til dans på Hørsholm Hotel. Det var meget spændende. De fleste var gårdmandsbørn, jævnaldrende drenge og piger mellem 10 og 14 år. Vi lærte alle de gamle danse og havde det meget morsomt.
Voksen
Tiden gik, og i april 1917 blev jeg konfirmeret i Birkerød Kirke. Jeg blev hos tante og onkel ca. 1½ år og blev halvårs-lønnet, 200 kr. om sommeren og 100 kr. om vinteren samt kost og logi.
Onkel var også tækkemand,, så jeg var medarbejder, og det var spændende men beskidt arbejde. Man var godt bemøjet helt ind på kroppen bagefter.
”Granly” og ”Magleås”
I efteråret 1919 kom en generalkonsul Grut til Høsterkøb. Han kom fra Bangkok med frue og tre sønner. Tre døtre var blevet i Østen, hvor de blev passet af en japaneser, som hed Hannah. Herren blev kaldt kaptajnen, fordi han havde været i den svenske marine. Hans frue var japaneser – meget smuk.
Kaptajnen købte så to ejendomme, nabo til tantes og onkels ejendom, ca. 30 tdr. land i alt. Til villaen, som hed ”Gran-ly”, var der 2 tdr. land have med ribs- og stikkelsbærbuske, og den var også nabo til direktør Aage Westenholz’ ejen-dom ”Magleås”. Fruen dér var søster til kaptajnen.
Ejendommen Magleås i Høsterkøb (ca. 1930).
De tre sønner og en svensk guvernante, som var med til Danmark, skulle blive på ”Granly” sammen med en kokkepige, og så blev jeg antaget til at gå til hånde med alt. Meningen var, at der skulle bygges en stor herskabsvilla på den store bakke, Aasebakken, som også villaen kom til at hedde. Herskabet, herren og fruen, rejste så til Østen igen.
Mit arbejde bestod i at tænde op i kakkelovnen om morgenen, dernæst ud at strigle og fodre vores hest. Efter morgen-maden kørte jeg de to sønner på 13 og 11 år til Statsskolen i Birkerød og hentede dem igen ved 14-tiden. Den mindste af sønnerne var kun 5 år. Om eftermiddagen gravede jeg have og ordnede brænde.
Kaptajnens broder var arkitekt og skulle forestå byggeriet af den store villa.
Så skete der det, at guvernanten, frk. Witbom, som var svensker, døde den følgende sommer, og så blev alt lavet helt om. Kaptajnens sønner kom op til Westenholz. De havde i forvejen 7 børn, 4 drenge og 3 piger, så det blev til 10 børn i alt. ”Magleås” var jo en meget stor villa på ca. 50 værelser.
Vores kokkepige rejste, og jeg blev boende alene på ”Granly”, men spiste på ”Magleås”. Her var vi alt i alt 25 menne-sker hver dag, det var et helt hotel. Herren og fruen, to selskabsdamer, som studerede musik i København, 10 børn, 7 tjenestepiger, en gartner og en chauffør, der var gift og havde egen bolig, 2 havemænd, 1 gartnerelev, om sommeren 2 havekoner og så mig. Det var en spændende tid.
Hver af pigerne havde jo en fridag om ugen, og det blev gerne til, at de kørte med chaufføren til Birkerød eller Køben-havn. Når de så kom hjem om aftenen, det var jo altid sidste tog fra staden, de kom med, så havde chaufføren fri, og så blev det ordnet sådan, at jeg hentede dem med hestekøretøj.
Vi havde to knabstruppere og en lille islænder, som trak en jumbe. Den hed Tulle. Det kunne da blive ret sent, inden det blev sengetid; men så kom jeg ikke op på ”Magleås”, før kl. 8 næste morgen og fik havregrød og kaffe. Det var jo en stor husholdning, og der var meget at gøre.
I 1920 kom kaptajnen et smut alene hertil for at sætte byggeriet i gang med den store villa. Der blev antaget en gartner, som skulle anlægge en park, og det var et stort arbejde med at planere og tilplante ca. 6 tdr. land. Dengang havde man ikke maskiner til den slags arbejde. Der blev antaget 2 arbejdsmænd, som gik i gang med skovl og spade samt trillebør. Jeg gravede alle hullerne til at plante træerne i. Det hele tog 1½ år.
”Åsebakken”
Sommeren 1922 stod villaen færdig. Herskabet kom hjem med de tre døtre og japaneseren Hannah og flyttede ind på ”Åsebakken”.
Ejendommen Åsebakken i Høsterkøb (ca. 1922).
Jeg blev så tilbudt at lære at køre bil. Kaptajnen betalte kørekortet. Det kostede 126 kr., og jeg lærte på en gammel Ford T med messingkøler. Om efteråret var alt i orden. Kaptajnen havde købt en åben Fiat model 501 og en lille Fiat, lukket 2-dørs, plus en Ford T med lukket kabine. Den skulle bruges til at køre børnene i skole med og hente varer.
Det var et stort hus. Der var antaget en jomfru og to piger plus japaneseren, som tog sig af børnene og gik fruen til hån-de. Fruen kunne jo ikke tale dansk. Fru Westenholz trak et lettelsens suk, da hun blev af med kaptajnen, de 3 drenge og mig.
Nu var vi på ”Åsebakken” hr. og fru Grut, 6 børn, jomfruen, 2 stuepiger, japaneseren og mig som chauffør.
Mit arbejde bestod i at fyre, pudse fodtøj, og der var mange par. Jeg hjalp også med at pudse vinduer. Og så skulle jeg naturligvis passe 3 biler og køre. Der blev holdt mange selskaber, og så fandt kaptajnen på, at jeg godt kunne skænke vin. Jeg fik syet et nyt kjolesæt og fik et par laksko – flot fyr! Ja, der skete noget nyt hver dag.
Efter julen rejste kaptajnen alene til Østen. Da han var rejst, kom en selskabsdame til huse. Hun skulle hjælpe fruen med at købe ind, når vi var i København., og det var vi næsten hver eftermiddag. Det var mest Illum og Magasin du Nord, de handlede i. Det var søde damer at køre for.
Frihed var der ikke meget af, men om aftenen, når vi ikke var til selskab, hyggede vi os med hinanden eller gik til ”Magleås”. Der var jo altid nogen hjemme, og aftenkaffe eller dessert fra middagen var der altid. Ellers gik jeg ned til min tante og onkel og kusine, så tiden gik altid godt.
Høsterkøbtiden slut
Da jeg nåede 1. maj 1923, skulle jeg ind som soldat og lå i Sandholmlejren. Da jeg var færdig og blev hjemsendt midt i oktober, var jeg oppe at tale med kaptajnen. Vi blev enige om, at jeg jo ville have godt af at se mig om, da jeg nu havde boet i Høsterkøb en halv snes år. Jeg hjalp onkel med at grave og pløje det hele, før jeg rejste til min næste plads i Ryvangen.
Niels Peter Johansen (1983)
|
 |
 Export Pdf | Refer a Friend | Print Version
Comments Disabled
|
| |
|
Printervenlig side |
Ny bruger | Log ind 
