| Indhold: Fra egnshistorisk studieklub til forening, arkiv og museum |
| Skrevet af: Admin til Lørdag den 14. Maj 2005 - kl. 00:22 |
Onsdag den 17. oktober 1962 mødtes en gruppe mennesker med interesse for Birkerød-egnens historie på Magnoliavej 11 i Birkerød. Initiativet var taget af Marius Hansen, C.C. Tscherning og Balle Andersen, som efter at have fulgt et aftenskolekursus om Birkerød og dens historie ville følge dette op. Tormod Hessel, som også deltog i mødet, havde gennem flere år arbejdet med nord- og østsognets historie. Ialt var små 20 personer mødt frem, stemningen var hyggelig og alle fandt, at det ville være en rigtig god idé at stifte en egnshistorisk studieklub.
Når forsamlingen valgte navnet Egnshistorisk Studieklub og ikke egnshistorisk forening, var det for at understrege, at gruppen først og fremmest skulle samle og arbejde med egnens historie. Et egentligt foreningsarbejde med foredrag og udflugter kom i anden række. Af samme grund undlod man også at lave vedtægter og at have kontingentbetaling, men man vedtog dog at vælge en bestyrelse, som blev forpligtiget til at arrangere et månedligt medlemsmøde i Birkerød Bibliotek.Første bestyrelse blev således: Formand - Marius Hansen, kasserer - Erling Brask, sekretær - Tormod Hessel, øvrige - C.C. Tscherning og Sv.Aa. Balle Andersen.
Studieklubbens arbejde
På de faste månedsmøder redegjorde de medlemmer, som arbejdede aktivt med et afgrænset emne, for, hvad de havde fundet indtil "nu", og hvad de havde fundet af bredere egnshistorisk interesse. De medlemmer, der ikke selv arbejdede med et fast afgrænset emne, kunne så kommentere, supplere eller korrigere ud fra egen viden. Emnerne var mange, og intet forhindrede medlemmerne i selv at tage et interresseområde op og arbejde med dette. De første arbejdsområder, der blev arbejdet med, var indsamling af "gamle" billeder og postkort, læsning, registrering og klipning fra ældre avisårgange, transskribering af det første Sogneforstanderskabs forhandlingsprotokol, inter-views med "gamle" birkerød'er o.lign. Alt, hvad der kunne være med til at fortælle Birkerødegnens historie, havde interesse. Der var ingen steder, hvor studieklubben kunne præsentere sit materiale i et fælles lokalhistorisk arkiv, så alle oplysninger blev opbevaret hos de medlemmer, som havde samlet dem ind. Et forhold som vanskeliggjorde indsamlingen, da mange kviede sig ved at aflevere spændende arkivalier til et arkiv i et andet privat hjem.
Studieklubben bliver en forening
I 1965 besluttede studieklubben at genudgive von Benzons flerfarvede kort - over det sydlige Nordsjælland - fra 1823 i 500 eksemplarer og sætte dette til salg. Kortsalget viste sig at være en meget stor succes, og studieklubben havde plud-selig en "formue". Samme år udgav studieklubben den transskriberede udgave af sogneforstanderskabets første forhandlingsprotokol i bogform. Bestyrelsen følte sig nu forpligtiget til at formalisere sit arbejde gennem vedtægter og en årlig generalforsamling. Bestyrelsen valgte også at melde Klubben ind i landsforbundet, Sammenslutningen af Lokalhistoriske Foreninger (SLF), da dette i 1967 blev stiftet. I 1990 skiftede SLF navn til Dansk Lokalhistorisk Forening DLF. BLF er medlem af Dansk Lokalhistorisk Forening (DLF)Studieklubben, som helt fra starten i 1962 havde samlet arkivalier i flere små "arkiver", havde nu fået foreningsstatus.De månedlige møder blev langsomt afløst af foreningsmøder tre til fire gange om året med foredragsholdere udefra og emner af mere generel historisk art, samt guidede udflugter forår og efterår. Selvom udflugterne godt kunne samle en del deltagere, kneb det meget med at samle medlemmerne omkring møderne. Dette sammen med, at bestyrelsens medlemmer på grund af øget arbejdspres i deres erhverv fik mindre tid til det egnshistoriske arbejde, gjorde, at møder og udflugter efter 1967 blev færre og fra 1972 helt holdt op. En del af medlemmerne havde dog fortsat arbejdet med at studere og indsamle arkivalier. Efter at foreningen et par år havde kørt for meget lavt blus, meddelte den siddende formand den 29. oktober 1974, at han på grund af store opgaver på hans arbejdsplads ønskede at blive afløst. Sekretæren blev konstitueret formand og sammen med kassereren tog han be-styrelsesansvaret. Der blev indkaldt til generalforsamling den 20. januar 1975. På denne generalforsamling skulle der så tages stilling til, om studieklubben skulle fortsætte og i så fald under hvilke betingelser. Resultatet blev, at studieklubbens bestyrelse fortsatte med to fra den oprindelige bestyrelse, Tormod Hessel og Erling Brask, suppleret med tre nye. Denne bestyrelse konstituerede sig den 27. januar med TH som formand, EB som kasserer og Jette Mackintosh som sekretær. De øvrige bestyrelsesmedlemmer i den rekonstruerede forening blev Jan Henning Larsen og Kay Schrøder. Navnet blev i 1978 ændret et par gange. Først fordi klubben gennem flere år ofte havde hørt, at navnet "Studieklub" skræmte en del mennesker, som egentlig var meget interesseret i lokalhistorien, og som gerne ville være medlem, men de var bange for at klubben forventede, at alle medlemmerne forskede eller studerede et emne. Derfor besluttedes det i foråret 1978 at ændre navnet til Birkerød Lokalhistoriske Forening.Dermed kom navnet også mere i overensstemmelse med foreningens reelle virke. Senere på året måtte navnet tilpasses vort medlemskab af landsforbundet, Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver (SLA). SLA ønskede, at ordet "arkiv" indgik i foreningens navn. Derfor oprettede foreningen samme år Birkerød Lokalhistoriske Arkiv. Arkivet fik adresse på Jægervang 37 i Birkerød under navnetBirkerød Lokalhistoriske Forening og Arkiv (BLFA).Da arkivet hurtigt modtog mange museumsgenstande, besluttede generalforsamlingen, at arkiv og museum blev markeret bedre under navnet Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum (BLAM).
Birkerød Lokalhistoriske Forening (BLF)
Foreningens første opgaver var en genoptagelse af klubbens møder og udflugter. Dette resulterede i, at der inden for det første halve år blev arrangeret fire møder, to udflugter og et offentligt arrangement med følgende emner: "Det gamle Birkerød" i Birkerødfilmene (2 aftener) og i lysbilleder (1 aften) samt en gene-ralforsamling med foredrag om, hvordan opgaverne omkring bygningsbevaring med succes var løst i Helsingør. Udflugterne, der blev holdt i et samarbejde med Hørsholm Museums Forening, gik til Rude Skov og Helsingør. Disse opgaver blev fulgt op i de følgende år, og de blev løst så godt, at medlemstallet voksede år for år. Bestyrelsen fik også etableret et frugtbart samarbejde med vor søsterforening i Søllerød, ligesom den fik genetableret et gammelt samarbejdet med Værløses og Hørsholms lokalhistoriske foreninger. Endelig startede den lokalhistoriske forening i 1975 traditionen med, at der Sct. Hansaften arrangeredes et offentligt møde med bålfest og folkedans på Søholm ved Birkerød Sø. Dette arrangement kunne allerede det første år samle godt 2000 mennesker - et deltagertal, som også de følgende år levede op til. På trods af succesen mente Studieklubbens bestyrelse ikke, at det var dens opgave at arrangere byfester, derfor forærede klubben efter nogle år ideen til byrådets kulturudvalg, som via et kulturelt samråd førte traditionen videre. Sideløbende med de mange foreningsaktiviteter havde bestyrelsen det store arbej-de med at forklare byrådet vigtigheden af, at foreningen fik lokaler stillet til rådighed til et samlet lokalhistorisk arkiv. Her mødte foreningen stor forståelse fra byrådets medlemmer, men i praksis viste det sig vanskeligt at finde ledige lokaler. Studieklubben fik dog løfter fra alle i byrådet om, at vi stod højest på listen over dem, som ville få lokaler, når noget blev ledigt.
Egne lokaler
Den 17. april 1980 holdt den lokalhistoriske forening sit første bestyrelsesmøde i egne lokaler i den kommunale ejendom Cathrinelyst. Lokalerne var blevet ledige, da den kommunale administration flyttede ind i det nybyggede rådhus. Men selvom mange kvadratmeter, som tidligere havde været brugt af den offentlige administration, blev frigjort ved denne flytning, fik den lokalhistoriske forening kun omkring 40 m² til et samlet lokalhistorisk arkiv. Den siddende borgmester og den borgmester, som tiltrådte efter valget, lovede begge, at det lokalhistoriske arkiv ville få den tidligere lovede plads, når kommunen fik disponible lokaler.Ved indvielsen bekræftede borgmesteren det med ordene: "Ethvert ansvarligt byråd vil naturligvis tilgodese det lokalhistoriske arbejde og være med til at skaffe bedre lokale- og arbejdsforhold, når det ser, hvor værdifuld et lokalhistorisk arkiv kan være. I dag, hvor I flytter fra en stue i et privat hjem, kan dette være en begyndelse".
Bogforlag
I 1980 havde foreningen allerede udgivet flere bøger, undervisningshæfter, kort, artikler og plakater, og samtidigt så bestyrelsen mange emner, som kunne blive til bøger i fremtiden; derfor besluttede den at oprette sit eget forlag. Foreningens bestyrelse blev også forlagets og den siddende foreningsformand blev forlagets ansvarlige redaktør. At bestyrelsen så rigtigt i 1980 ses bedst af den lange række af lokalhistoriske bøger, som forlaget siden - alene og i samarbejde med forskellige forfattere - har udgivet. I få tilfælde har forlaget modtaget en mindre støtte fra fonde og banker, men generelt må forlaget gennem forhåndssalg selv sikre sig, at der er økonomisk dækning for trykkeudgifter, distribution o.lign.Et forhold der gør, at der skal være så stor interesse for forlagets bøger, at de kan sælges, endda før de er trykt. Desværre gør dette forhold det meget van-skeligt at udgive en årbog eller en bog om et spændende, men specielt lokalhistorisk emne, da en sådan bog let kan have en begrænset køberkreds.
Et bomærke
Et bestyrelsesmøde i foråret 1980 havde et lokalhistorisk bomærke på dagsordenen. Hele bestyrelsen var enig i, at foreningen og arkivet, nu vi havde fået egne lokaler, også skulle have et bomærke. Under mødet kom mange forslag frem. Men man enedes om, at kirkens kalkmalerier havde mange unikke motiver, som, hvis de blev tegnet i en enkel streg, ville egne sig særdeles godt til et bomærke - også på tryksager. Det næste bestyrelsen så efter var et motiv, der var helt specielt for Birkerød. Her nåede bestyrelsen til enighed om, at motivet med "kampelefanten" over kirkens prædikestol var meget velegnet. Bestyrelsen kontaktede kunstneren Josef Salamon, som kom med det forslag til det bomærke, som foreningen stadig bruger - bortset fra, at vi i 1990 rettede tekst-båndet, da "museum" blev tilføjet i navnet.
Arkivet
Efter at foreningen havde fået egne offentlige lokaler til et lokalhistorisk arkiv modtog dette langt flere arkivalier end tidligere. Det var tydeligt at giverne var langt mere opsatte på at aflevere til et offentligt arkiv end til et arkiv som lå i en privat bolig. Mængden af afleverede arkivalier som fotografier, tegninger, dokumenter etc. steg fra uge til uge og pladsforholdene, der allerede fra start var beskedne, blev nærmest uudholdeligt små og utilstrækkelige. Heldigvis kom der fra starten mange frivillige medarbejdere, som trods de beskedne lokaleforhold ydede en stor indsats. Akivet blev hurtigt det sted, hvor folk gik hen, når de til undervisning, slægtsforskning, i forbindelse med faglige studieopgaver, i arbejdsdagen eller bare til egen fornøjelse manglede oplysninger om den lokale historie.Allerede i 1962 havde et medlem af foreningen købt mange kort og luftfoto over hele Birkerød kommune. De kom nu det nyåbnede arkiv til gode. Kort efter ind-flytningen havde en af arkivets medarbejdere transskriberet de folketællinger og kirkebøger, som findes i de statslige arkiver, medens andre arkivmedarbejdere gik igang med at samle ejendomsoplysninger i læg under matrikelnumre. Indsamlingsopgaverne som flere havde arbejdet med helt fra 1962, herunder aviser, postkort og billeder, dokumenter af enhver art, interview etc. fortsatte, og Birkerød Avis´s redaktør kom og forærede arkivet årgangene 40 - 70 af denne avis, indbundet.
Museet
Efterhånden som kendskabet til arkivet voksede, begyndte folk også at komme med museumsgenstande, som var lavet eller brugt i Birkerød. Det startede med foreningsfaner og mindre genstande, men ind i mellem indleverede folk også ganske store genstande. Bestyrelsen besluttede derfor at oprette og registrere den museumssamling som nu var med i samlingen. Den omfatter i dag langt over registrerede 2000 genstande. Helt fra museets start var bestyrelsen fast besluttet på, at foreningens målsætning ikke skulle være at skabe et egenligt lokalhistorisk museum med en fast udstilling. For Birkerød Lokalhistoriske Forening gjaldt det først om at sikre lokalhistoriske genstande, gemme dem til eftertiden og stille dem til rådighed for emneudstillinger, studieprojekter, skoleundervisning o.lign., på samme måde som arkivet er til rådighed for Birkerød. Gennem årene har mange udstillinger dokumenteret, at denne holdning er brugbar og til glæde for borgerne i Birkerød Kommune. Arkivet og museet har altid været en selvejende institution, som foreningens bestyrelse har ansvaret for, og såvel leder som medarbejderne i arkiv og museum er foreningens medlemmer, der alle arbejder uden at modtage nogen form for løn eller honorar. Birkerød Kommune yder et mindre drifttilskud til arkivet. Dette tilskud dækker dog på ingen måde arkivets drift! Foreningen må derfor hvert år dække arkivets underskud samtidigt med, at dens medlemmer vederlagsfrit yder mange arbejdstimer i arkivet.
Besøgstal
Gennem de første mange år prøvede arkiv og museum at have åbent hver dag fra kl.9 til 16, og takket være en omfattende skoletjeneste m.m.m. var det årlige besøgsstal helt oppe på 6000 gennem nogle år. De fleste brugere var lokale, der ville vide noget om egnen. Men også slægtsforskere, studerende og alm. turister fra hele Danmark og fra udlandet kom der mange af. De dårlige lokaleforhold og den manglende økonomiske opbakning fra byrådet tvang dog bestyrelsen til at reducere åbningstiden og den service, der kunne ydes, hvad der fik besøgstallet til at falde til under det halve.
Status ved et 40 års jubilæum
Ved 40 års jubilæet er Birkerød Lokalhistoriske Forening og Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum to helt adskilte enheder med to adskilte regnskaber. Men foreningens bestyrelse, som består af Tormod Hessel, Hanne Mikkelsen, Marius Hansen, Chr.K. Nielsen, Kim Sørensen, Bodil Kildehøj og Merete Holm-Petersen er ansvarlige for begge institutioner.Birkerød Byråd har på grund af det kommunale tilskud ret til to pladser i arkiv og museets styrelse, men har ikke brugt denne ret. Formændene for byrådets kulturudvalg og skoleudvalget har dog ofte deltaget i styrelsesmøderne uden ønske om stemmeret.
Tormod Hessel
December 2004
|
 |
 Export Pdf | Refer a Friend | Print Version
Comments Disabled
|
| |
|
Printervenlig side |
Ny bruger | Log ind 
