BLFHistorieErhvervKunstPersoner
    
Birkerød Lokalhistoriske Forening - Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum | Velkommen Gæst | Onsdag, 08. Sep 2010 03:19 Printervenlig side Printervenlig side | Ny bruger | Log ind   
Find rundt
Bullet3 Hjem
Bullet3 Artikelarkiv
Bullet7 Histore og topografi
Bullet7 Erhverv og forening
Bullet7 Kunst og kultur
Bullet7 Personer
Bullet3 Lokalhistorier
Bullet7 Læs vore historier
Bullet7 Skriv en god historie
Bullet3 Foreningen (BLF)
Bullet7 Historie
Bullet7 Medlemsblad
Bullet7 Kalender
Bullet7 Indmeldelse
Bullet3 Arkivet (BLAM)
Bullet7 Samlinger
Bullet3 Links

Online
Der er 3 gæster og 0 medlemmer online.

Du er ukendt bruger. Du kan registrere dig som bruger ved at klikke her


Sprog
Vælg sprog for brugerfladen:


 


Møller og fiskedamme i Rude Skov
Går man en tur i Rude Skov omkring søerne, kan man ikke undgå at se de dybe grøfter og høje dæmninger, som findes mange steder i skoven. Det er rester fra de store industrianlæg for fiskeopdræt og mølledrift, som især i ærkebiskop Hans Svanes tid blev udbygget og industrialiseret. Men længe før Svane havde Frederik II set de mange søers egnethed for fiskeopdræt, og endnu før lå en vandmølle ved Kongevejen og udnyttede vandets løb fra Rude Skov-området og ned til Furesøen.

Moller1.jpg
Kort over Rude Skov
En dyb gravet grøft løber fra Femsølyng ned til Svends Dam (navnet Svends Dam kommer af Svins Dam, som stammer fra, dengang området var overdrevsjord, hvor svin gik og rodede i jorden efter olden). Fra Svends Dam løber et vandløb videre til Ebberød Sø, der lå som et stort vandreservoir i skovens søsystem. Ebberød sø fik også vand fra Agersø via Rævemose og fra søen ved Grevemosehus via Fritz Dam. Fritz Dam - i dag næsten tørlagt - ligger og gemmer sig bag skovens højeste dæmning.

Vandet fra Ebberød Sø blev ved Møllevej ledt under Ebberød Bro over i den dybe grøft, som førte vandet ned til Skovrød Sø.

Skovrød Sø var vandsystemets andet vandreservoir, og til den kom også vand fra Løjesø, Stubbesø og Sækkedam via Skårekilde.

Ved Skårekilde ses endnu i dag nogle store dæmninger kun gennembrudt, hvor skovvejen løber i dag. Biskop Svane havde gennembrudt dæmningerne med kobberrender, som kunne lukkes helt eller lukkes med riste, således at vandet kunne lukkes ud af dammene uafhængigt af hinanden, medens fiskene blev tilbage i søbundens mudder. Fiskene kunne så samles op i spandevis til brug for hoffet på Hørsholm Slot.

1 1752 noterer Hørsholm Slot 84 søer og damme inden for sit område, og nogle af de vigtigste fiskedamme lå i Rude Skov. 1 1709 blev fiskebesætningen gjort op til 28.700 karper og 14.800 karudser i Ebberødgårds 35 søer og damme (ca. 70 år senere er der kun 19 søer og damme).

Til at have ansvar for dette store fiskevandsystem var der ansat en fiskemester og formodentlig en del fiskearbejdere. Syd for Ebberød Sø findes stadig spor efter fiskemesterens hus.
Moller2.jpg
Nobis Mølle i Skovrød
Men det var ikke kun fiskeriet, Hans Svane fik sat i system. Også mølledriften blev en stor industri med kornmøller og valkemøller ved Kongevejen nær Skovrød.

Afløbet fra møllerne løb videre gennem mølleåen (Dumpedalsrenden) og Vaserne, før vandet løb ud i Furesøen.

Udover valkemøllen, som bankede klæde, havde Svane inde i skoven nær fiskemesterens hus en blegemand, som stod for blegning af det vævede lærred.

Endelig anlagde Svane en ganske anseelig krudtmølle i et andet vandsystem, der også endte ved Skovrød-møllerne.

Dette krudtværk fik dog en kortere levetid, idet det sprang i luften i 1708. Det blev aldrig genopbygget.

Opdateret Mandag, 25. Jul 2005    Skrevet af Tormod Hessel    2332 læsninger
 


Web site bygger på PostNuke PHP Language

(c) BLF 2005 - Kommentarer tilhører forfatteren og kan ikke tages som udtryk for BLF’s synspunkter. Alle logoer og varemærker tilhører deres respektive ejere.
Dette web site bygger på PostNuke. Man kan syndikere BLF’s nyheder ved at anvende filen her: backend.php

 

Udarbejdet med AutoTheme HTML Theme System