BLF :: Birkerød Lokalhistoriske Forening

Kunstnere:
Familien Bredsdorff

Johan Ulrik Bredsdorff (1845-1928) flyttede fra Fyn til Kajerød omkring 1880. Johan Ulrik Bredsdorff var søn af Christian Hornemann Bredsdorff (sognepræst og kirkeejer i Vester Skjerninge og Ulbølle på Fyn) og Elise Bolette Møller (plejedatter af justitsråd N.C.Møller, Roskilde). Johan Ulrik ernærede sig som landskabsmaler.

Vi ved ikke, hvorfor parret valgte at slå sig ned i Kajerød. Men en naturlig forklaring er nok, at Kajerød i slutningen af forrige århundrede både var tæt på København (med de gode udstillingsmuligheder) og langt ude på landet. Johan Ulriks Billeder fra 1880'erne har et romantisk skær over sig, og der findes et meget stemningsfuldt naturalistisk maleri, hvor J.U. har indfanget stemningen en frodig sommeraften i landsbyen Kajerød, sådan som det må have set ud, da familien flyttede til. Var det denne landlige ro og idyl, som fristede?

J.U.B. og hans kone. Dagmar Helweg, købte den ene halvdel af dobbeltgården "Kajerødgård" og "Axelhus" (i dag Kajerødvej 24/26). To af Axelhus' længer (mod øst og syd) blev nedrevet og en have anlagt. Hjemmet udviklede sig til at blive et kulturelt samlingspunkt: gæster kom fra nær og fjern, og der var optræden med musik og sang. Man plejede omgang med byens intelligentsia, og måske har familien været opfattet som lidt "originale". I hvert fald må kontrasten til de mere beskedne beboere i Kajerød (f.eks. "Torske-Frederik" og "Koste-Karl" i de små husmandshuse) have været stor. Et synligt tegn på familiens særheder er dens brug af navne. Johan Ulrik kaldtes "Var", hans kone "Mir" (udtales Mer) eller "Bo". Deres seks børn (de fik syv, men Alf døde umiddelbart efter fødslen, 1886) bar kælenavne: Karen kaldtes "Gar", Inger "Ings", Johannes "Mole", Axel "Lax", Viggo "Vigs". og Marie "Majsa".

Børnene fødtes fra 1879 til 1887 med ca. 1 års mellemrum. Det var en stor familie. Lokalhistorisk arkiv råder over en båndoptagelse, hvor en nær ven af familien, Herluf Møller, beskriver miljøet i det Bredsdorffske hjem.

J.U.Bredsdorff har malet mange motiver fra Birkerød. I Birkerød er hans mest kendte billede maleriet af kornmarken med pigen på Kirkestien mellem Kajerød og Birkerød; (den lille pige i kornmarken er i øvrigt datteren "Ings"). Billedet er i kommunens eje og hænger i dag på Solskrænten. Hans forfinede og meget naturtro gengivelse af landskaber, hans interesse for lyset og roen og bevægelsen i naturen er alle vigtige elementer i hans kunstneriske udtryksform.
Den næstældste søn -Axel Bredsdorff (1883-1947)- valgte, efter nogen eksperimenteren med bådebyggeri, kunstmalergerningen og kom tidligt i skole hos sin far. Hans uddannelse gik via bl.a. Zartmanns Skole og Christian Krogh (i Paris). I 1908 giftede han sig med Anna Hjardemaal.

Anna Hjardemaal var datter af plantageejer Matthias Hjardemaal i Dansk Vestindien. Hun blev født i 1880 og hendes biologiske mor var vestinder, ansat på plantagen, mens hendes fars "rigtige" hustru var placeret i København.
Virkeligheden var rå: Mens Matthias bestyrede plantagen, fik han flere børn i Vestindien. Da børnene ikke skulle opdrages i kolonien, blev de sendt hjem til København, hvor den lovformelige hustru så påtog sig at opdrage sin mands børn!

Axel og Anna Bredsdorff købte hus (Bregnerødvej 29) (ca. 1910?). Axel debuterede på Charlottenborg med et portræt af faderen i 1908, og "Forårsregn". I 1912 modtog han Akademiets Lille Guldmedalje ("Bathseba"), og i 1914 fik han den Store Guldmedalje for billedet "Drengs første møde med Moa". hvor han selv havde stået model til "Dreng" og Anna var model for Moa. Axel Bredsdorff var et meget alsidigt menneske. Han havde en stor interesse i musik og sang og deltog af og til i debatter om kunstens rolle i samfundet. Han var meget optaget af sport ("kropskultur"). I lokalhistorisk arkiv findes en ganske typisk avisartikel fra Frederiksborg Amts Avis. Her fortælles om en kajak,- udstyret med to sejl! - der kæntrede i Birkerød Sø; ombord var Axel Bredsdorff og skuespilleren Tage Hertel. Artiklen beretter, hvordan Hertel måtte reddes af en nærliggende båd, mens Axel bjærgede sig selv og kajakken ind til land! Gamle birkerødder kan fortælle lignende halsbrækkende historier om isbåde på Furesøen...

At være "kunstmaler" i Birkerød var ensbetydende med, at man omgikkes med de andre "fine": præsten, lægen, akademikerne, selv om der ikke var mange penge i hjemmet.

Axel Bredsdorff kaldte sig selv "naturalist", men har også ladet sig inspirere af bl.a. impressionisterne. I forhold til faderen valgte han et bredere penselstrøg, og han dyrkede kompositionen og interesserede sig for lyset. Han malede ofte "i naturen" og kunne male samme motiv mange gange for at få nye lysvirkninger frem. Udover landskabsmaleriet dyrkede han portrætmaleriet (en mere sikker næringsvej) og figurmaleriet, hvor nøgne kroppe (evt. i bibelske temaer) udforskes med stor sikkerhed. Landskabsmotiver er især hentet fra Gudhjem, Jylland og ikke mindst Birkerød. I øvrigt lavede Axel Bredsdorff også skulpturer i ler og træ.

Majsa Bredsdorff. u.å. Kajerød, tidlig tø.

Axel og Anna Hjardemaal Bredsdorff fik fire børn, Henning, Annelise, Mogens og Ib.
Axels lillesøster - Majsa Bredsdorff (1887-1964) (døbt Marie) - blev boende i familiens hus i Kajerød ("Axelhus") Hun fik sin maleruddanne se på bl.a. Johan Rohdes skole, Grønvold, og Akademiet. Majsa udstillede i perioden 19191946 på Charlottenborg. Hun er mere ekspressionistisk i sit kunstneriske udtryk end sin bror, og hun dvæler ofte ved små malerier, holdt i mørke (sorte til grå) nuancer. Hendes interesse var især formerne og linierne i landskaberne og bybilledet, og langt hovedparten af hendes motiver er hentet fra Kajerød. Majsa afholdt hvert år auktion over sine malerier, enten på Birkerød Kro eller i hjemmet. Af hendes efterladte regnskaber fremgår det, at det ikke har været nogen indbringende forretning. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, hvordan tidens holdning til kønnene slår igennem i titlerne. Mens faderen omtales som "landskabsmaler" og storebroderen som "kunstmaler", omtales Majsa som "malerinde", hvilket tydeligvis ikke er så fint!

Majsa forblev ugift hele livet, og betegnes af flere ældre Birkerød-borgere som "en meget sammensat natur". Hendes væsen spændte fra indadvendt spekulation til selskabelig charme. Hun var også kendt for at have "en skarp tunge" og stillede store krav til sine medmennesker. Der gik lange perioder, hvor Majsa ikke malede.

I Majsas sidste år påtog murer Henning Lehmann sig at passe hende, indtil hun måtte flytte på alderdomshjem (Teglporten), hvor hun døde i 1964.

Opdateret Torsdag, 28. Jul 2005 Skrevet af Axel Bredsdorff 2402 læsninger


	Birkerød Lokalhistoriske Forening - Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum \| Velkommen Gæst \| Onsdag, 08. Sep 2010 03:09	Printervenlig side \| Ny bruger \| Log ind


	Design In-JeT ApS